Ærligt så er det vidst ikke noget for mig. Dette viser sig nok også i min interesse i at skrive om selve emnet. Synes faktisk der er noget grotesk desperation over siden, som slet ikke falder i min smag. Hvis jeg endelig skal finde en fyr, som ikke er min kæreste, så skal han fanme kæmpe for at få mig og ikke bare skrive "Her er min diller, vil du have den?". Jeg synes det er dybt ucharmerende og usexet. Det tænder mig ikke. Jeg kan meget bedre lide den usynlige flirt, hvor man går en hel aften eller længere tid og er i tvivl om modparten egentlig ser én og når der så blomstrer opmærksomhed mellem os, så ved man at det er en værdig flirt. Der er dog stadigvæk to som jeg overvejer at holde kontakten med derinde fra - én fra Randers som vældig gerne vil se mig og har skrevet flere gange, men har ikke lige fået ham svaret. Og så er der ham fotofyren. Desuden skal jeg jo også udfordre mig selv lidt - særligt nu hvor jeg ikke har prøvet det før. Desuden er der en tredje fyr som har skrevet at han er interesseret i min interesse for dette studie af mennesker, hvilket også falder i min smag. Det kunne være jeg skulle svare ham. Men har ærligt ikke haft interessen for nogen af dem indtil videre. Jeg kan simpelthen ikke mærke det der 'kick' man får ved at flirte i virkeligheden; varmen i kinderne, den kildende fornemmelse i maven og genertheden. På scor føles alt som om jeg er i fuld kontrol og kan vælge og vrage mellem hvad som helst - det er slet ikke min stil. Igen, hvis jeg skulle være sammen med en anden end min kæreste, så skulle han altså også være noget særligt. Eventuelt kunne have lyst til noget andet. Nu er situationen bare den, at min kæreste også kan lide at eksperimentere, så kan ikke se hvad jeg mangler i ham.
Nå, men hvad er status så på det her netdating og den her studieside? Jamen jeg tror ikke jeg vil fortsætte direkte med scor. Det er ligefrem ensformig, trods at man får så mange vilde og frække tilbud, så er de alle lige groteske. Så det der egentlig normalt ville skille sig ud og være interessant, bliver blot en del af mængden. Det bliver usexet og ligegyldigt. Men jeg tænker at jeg vil bruge et par indlæg på at fortælle om nogle af oplevelserne jeg har haft derinde. Tror der vil komme indlæg om 1) de helt vilde tilbud, 2) hvilke tilbud jeg har overvejet, 3) hvordan det gik med at kontakte folk derinde af egen vilje, 4) sexnoveller, 5) interesse for studiet 6) hvad har jeg fået ud af det?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar